Lønborg Kirke

Opført ca. 1400
Sidst restaureret 1992

Ifølge beskrivelse i folder:

Lidt historie- Knejsende højt på sin bakke og synlig viden om har Lønborg kirke en sjælden smuk og iøjnefaldende beliggenhed. Det er, som der er noget kongeligt over den, og del er nok også tilfældet.Sådan indleder N.K. Kristensen sin beskrivelse af Lønborg kirke i bogen om Nørre Horne herred, i hvilket Lønborg sogn er beliggende. Bemærkningen om det kongelige hentyder til, at kirken er bygget som nabo til den ældgamle kongsgård Lønæburgh. Det er da sikkert også kongen, der har bygget den første trækirke på stedet - uden at vi ved, hvilken konge det drejer sig om.Den stenkirke, der senere afløste trækirken, var indviet til Sankt Knud, som åbenbart har spillet en betydelig rolle i sognet. Der har været både en Sankt Knuds høj og en Sankt Knuds kilde i sognet. Den sidste har været regnet for at have helbredende virkning.I 1400-tallet kom Lønborg kirke i Ribe-bispens ejendom, idet den blev lagt ind under Lønborg Bispegård, det nuværende Lønborggård. Det var godt for kirken, for det betød, at kirkens overskud ikke skulle tjene privat profit. I den periode anskaffedes der meget godt kirkeinventar. Det var også i denne periode, sakristiet, tårnet og våbenhuset blev tilbyggetI forbindelse med reformationen blev kirken igen kongens ejendom. I 1673 tilskødede han den til rentemester Henrik Müller. Siden har den været i privat eje op til nyere tid.
Kirken
Kirkens kor og skib er en romansk kirke-bygning af tilhuggede kvadre på skråkantsokkel. Omkring 1840 blev sydsiden skalmuret med mursten. Begge døre er bevarede, dog er norddøren tilmuret. Et højt, smalt vindue i korets østgavl er bevaret, men ligeledes tilmuret. De to nord vinduer er bevarede i brug.Tilbygningerne er i gotisk stil. Sakristi og tårn er opført af granitkvadre og munkesten og har tre spidsbuede blændinger over en dobbelt række tandsnit. Tårnet har sadeltag med spir på hjørneme og et lille trappetårn i nordøst. Sakristiet har tilsvarende blændinger som tårnet. Våbenhuset med tøndehvælv er bygget af munkesten.
Kalkmalerierne
Samtidig med, at sakristi og tårn blev opført, fik kor og skib hvælvinger. I hvælvingerne blev der malet kalkmalerier i den våde kalk. Det første hold kalkmalerier stammer fra 1487, hvilket afsløres af en inskription i hvælvingen over korbuen. Den latinske inskription lyder: "... fjerdedagen efter Marie besøgelsesdag 1487..."Vi kan nogenlunde regne med, at tilbygninger og hvælvinger stammer fra denne tid. Vi kan gætte på, at den nøjagtige tidsangivelse hentyder til kirkens genindvielse.De første kalkmalerier bestod af grå og røde sparresnit pa ribberne og primitive masker malet omkring ventilationshullerne. Desuden enkelte andre figurer, bl.a. en træsko og forskellige Maria-symboler. Det første hold kalkmalerier blev hurtigt overkalket og er først fremdraget igen i forbindelse med restaureringen i 1992.Undtaget herfra er den ovennævnte datering, som blev fremdraget sammen med renæssance-malerierne i skibets østfag ved en restaurering i 1939-40.De smukke renæssance-malerier stammer fra midten af 1500-tallet, altså fra luthersk tid, og orienterer sig omkring tre billeder, de to ved siden af hinanden over korbuen, forestillende Isaks ofring og Jesu dåb. I nordsiden breder sig en klassisk dommedagsscene, hvor de døde står op af gravene i den ene side og vandrer i lange rækker ind i himlen, mens djævelen og den evige ild huserer nederst i den anden side af billedet. Bl.a. ses en djævel i færd med at forføre pigen med smørkærnen. Øverst sidder Kristus på regnbuen og med fødderne hvilende på jordkloden. Han er omgivet af den frelste skare, malet i 1500-tals dragter. Rundt om de tre billeder er der fyldt ud med dekorativt rankeslyng.I koret findes der også kalkmalerier, men her har man valgt at lade dem forblive uafdækkede, da der ikke i øvrigt har været behov for restaurering af korrummet.Træder man derimod fra koret ud i sakristiet, finder man her en helt tredje slags kalkmalerier, som er kommet til imellem skibets to bemalinger, i begyndelsen af 1500-tallet. Her har "Liljemesteren" malet sine velkendte røde liljer over buerne, og som en roset omkring hvælvingens top. Man ved fra inskriptioner i andre vestjyske kirker, at Liljemesteren arbejdede her i landsdelen mellem 1501 og 1518. Også disse malerier blev fundet og istandsat i forbindelse med restaureringen i 1992.Vi har altså den sjældne situation, at Lønborg kirke kan fremvise tre forskellige sæt kalkmalerier, som er blevet til over en periode på ca. 70 år.
Restaureringen
Den omtalte restaurering i 1992 blev sat i gang med henblik på at udbedre skader på kalkmalerierne som fø1ge af utæthed i taget. Der viste sig imidlertid at være omfattende murskader i hvælvingerne på grund af udskridning af ydermurene i århundredernes 1øb - som fø1ge af blytagets tryk. Hele kirkens murværk udvendigt og indvendigt blev sat i stand, og en del af blytaget blev lagt om. Bænkene blev forbedret, og der blev indlagt nyt varmeanlæg.

Ligeledes fik kirken nyt orgel, et P. Bruhn og San orgel på otte stemmer, som blev bygget ind bag den smukke gamle facade fra 1950, fremstillet af arkitekt Lønborg Jensen.
Øvrigt inventar
Kirkens øvrige inventar blev der ikke rørt ved i denne omgang. Det består af et granit-alterbord beklædt med et fyrretræspanel fra slutningen af 1500-tallet, prydet med foldeværk, rosetter og rudeværk. Altertavlen er påmalet årstallet 1653. I midterfeltet er der en billede af nadveren, i sidefelterne billeder af Jesu bøn i Getsemane og Judaskysset, og i topfeltet Golgata. I tårnrummet hænger et billede af Jesus i Emmaus, som engang har vaeret indsat i midterfeltet.Alterkalken er fra 1716 og bærer kirkeejeren, Selio Müllers navnetræk. I korets nordside over sakristidøren hænger et sengotisk krucifiks, som oprindeligt har hængt i korbuen.

Den smukke prædikestol er fra slutningen af 1500-tallet. Lydhimlen, som bærer våbenskjold fra nogle af Lønborggårdslægterne, har påmalet årstallet 1605.

Kirkens døbefont er romansk og ret groft tilhugget.

Et ejendommeligt stykke inventar udgør den gamle degnestol, som på gavlen har en udskåret gris, der blæser på sækkepibe.

På skibets nordvæg hænger et stort epitafium med maleri af hr. Jens Schytte og hustru i en overdådig rokokoramme med udskæringer af bl.a. de fire evangelister. I korbuen er indmuret et mindesmærke over sognepræst Lars Othsen og hustru.
Udsigt og klokkespil
På kirkegårdens nordvesthjørne er der et udsigtspunkt, hvorfra der er vid udsigt over Skjernådalen og Ringkøbing fjord, i klart vejr helt til Holmsland klit.Endelig skal nævnes, at der i kirkens tårn er et klokkespil på elleve klokker, som spiller dagligt kl. 8.10, 12.00, 15.00 og 17.10.
Den åbne kirkedør
Er et tilbud til alle om at komme ind til et helt andet miljø og finde hvile og andagt for en stund.I dette rum er der holdt gudstjeneste i mere end 800 år. Hver søn- og helligdagsamles menigheden for at høre Guds ord og modtage sakramenterne.Også dit besøg kan blive en gudstjeneste. Find en god plads, lad roen sænke sigog tænk på, at denne bygning først og fremmest er skabt som et sted til at mødeGud.
Kirkeklokken
Århundreder kommer, århundreder går,
vor gamle kirke bestandig står,
hvor den stod i de henfarne dage,
end lyder fra tårnet den klokkeklang,
der kalder vor slægt med sin evighedssang,
for tankerne opad at drage.

Den ringer hver morgen: "Stå op - gå ud!
og gør din gerning i tro til Gud,
befal ham trygt dine veje.
" Den ringer ved aften: " Gå hjem og hvil,
se hjemmet møder dig med sit smil,
og tak så Gud for dit eje."

Og klokken kalder hver søndag: "Kom!
har hverdagens slid gjort dig træt og tom,
gav livet kun møje i rente;
ved døbefont og ved nadverbord,
ved bibeltale og salmeord
ny styrke du her kan hente."

"I gry og i kvæld, i fryd og i sorg
er Gud bestandig vor faste borg !"
så lyder klokkernes stemme.
Vi beder vor kirke bestandig må
midt i vort sogn og dets slægter stå,
at Gud vi aldrig må glemme.
Ellen Lissner.