Nygade

Nygade

Nygade set fra Storegade

Vejen er nu ensrettet mod Storegade af hensyn til Rutebilerne, man kan skimte det gamle Rådhus, som nu er fjernet.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Storegade 12 set fra Nygade

Opført 1910 ombygget 1951
I denne hjørnebygning har i min tid været tøjforretning med indgang både fra Storegade og fra Nygade. Det var oprindelige bygget af S.I. Nielsen og var manufakturforretningen Magasin Du Nord senere ved sønnen Søren Jacob Nielsen, Jørgen Dahl, så Asta og Peder Frandsen, Rita Aagaard og senere ejes butikken af Jeanett Sørensen (hun havde også butikken J'USE IT i nr. 26). I 2019 hedder butikken Outdoornu.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade - smøgen mellem Storegade 12 og Nygade 1

Her til højre i gavlen var byens eneste offentlige toilet

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade 1

Opført 1955 ombygget 1999
Før i tiden var det Andersen, der havde møbelforretning her til venstre, inden de flyttede til Fabriksvej og senere til Vardevej i Skjern. Derefter havde Erling Jensen frisør og barberforretning i mange år. Til højre var Tarm Rutebilstation med ventesal og kiosk, der blev bestyret af Emma og Johannes Brosbøl i min tid. Inde bagved havde Emma en lille cafe (frokostrum), hvor chaufførerne kunne få deres kaffe og en ostemad. Datteren Rita hjalp til, når der var travlt.
Ovenpå var der et par lejligheder, hvor Emma og Johannes Brosbøl Lauridsen (bestyrer af rutebilstationen) boede i den ene og jeg kan huske, at senere boede Jens Okholm og hustru til højre.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009
2009

Nygade 3

Opført 1963 ombygget 1984
Det var Sine og Egon Lehman, der byggede huset og i starten var der en guld/sølvsmed Karlsen i butikken til venstre, hvor der også på et tidspunkt var møntvask.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

Ca 1970
2009

Nygade 5

Opført 1954 ombygget 1999
Her huserede tandlæge Ove Kelså og hustru i mine drengedage.
Det var ikke lige det det sjoveste sted at komme på besøg. Tove Jansen var klinikassistent i rigtig mange år.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade mod Markedspladsen / p-pladsen

Markedspladsens græsområde, blev omdannet til en "kæmpe" p-plads, hvor alle SF sten blev lang med hånd.
I mange år var der også Cirkus på pladsen og byfest (På hat med Tarm)
Bagerst hen mod Baunbækvej var "den statsautoriserede brovægt" som hørte under Tømmerhandlen og min farfar Jesper Graakjær passede den i mange år.
Omtrent ved siden af havde Aage Kirkegaard Andersen sin pølse/kaffevogn stående over mod Toften, efter den blev flyttet fra Storegade 43. Senere købte han Sækbæk Kro og flyttede derud.
En gang midt i 60'erne kom Chr Nielsen Maskinhandler fra Tingheden i sin helikopter og landede, han skulle lige i banken med nogle penge. Han fløj også et år, Tarms julemand til byen.
I baggrunden ses Graakjær Radio og Tv Toften 2 samt Nr. Nebel-Tarm-Skjern Rutebil garagerne Baunbækvej 10

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

1969

Nygade mod P-pladsen

Lidt henne til højre lå et lille gult hus, som de gamle "Ibsens" boede i, senere boede Jensen, som også var på Bechs Hotel.
I 80'erne blev det ryddet ned og hotellet foretog nogle store om- og tilbygninger, som værelsesfløjen, man kan se bagerst på billedet.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade 8

Opført 1960
Her havde Hans Specht sin møbelpolsterværksted i venstre side og frisørsalon til højre.

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade 6

Første foto fra 1962 ifølge Arkiv.dk
Mener nu, at bygningen er opført 1964
Den nyere bygning blev opført til Tarm Sparekassen. De flyttede senere op i Storegade 29 og blev til Unibank og Nordea.
Derefter åbnede købmand Isager sin Vinforretning.
Til højre ses Advokat Stenum og på hjørnet til Storegade 10, havde Ove Andersen Glarmesterforretning.
I gården mellem Stenum og Andersen, havde Helmer Meiner automalerværksted.

Andet foto er sparekassebestyrelsen fra et ukendt år.

Tredje foto fra 1976 ifølge Arkiv.dk, hvor Isager har åbnet vinforretning

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

1962
Sparekassebestyrelsen fra et ukendt år
1976
2009

Nygade 4

Opført 1954
Her havde Advokat og Landsretssagfører Knud Stenum til huse, efter han flyttede fra Storegade nr 1

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009

Nygade 2

Her var Storegade 10 på hjørnet, hvor glarmester Ove Andersen havde butik og værksted bagved indtil 1975.
Før den tid havde Helmer Meiner automalerværksted i gården mellem nr 2 og 4.
Nu Ringkøbing Landbobank (Storegade 6-10)

Hvis der er flere billeder, klik på pilene < > i siderne

2009